Leaders Lab, brochure - Flipbook - Page 8
Masterclasses
efterår
2026
Fodfæste
- om at blive fyret og finde et nyt ståsted
Lars Sander Matjeka
Onsdag d. 16. september 2026, Kl. 17.00-21.00
I dansk erhvervsliv er det ikke normalen, at man fortæller
åbent om sin fyring. Man omskriver sandheden, fordi den
er forbundet med skam. Og det gælder især ledere og
topledere.
Fodfæste er en fortælling om, hvad der sker, når man
pludselig mister sit arbejde, sin identitet og den
indflydelse, man har haft som leder, hvor alles øjne hviler
på en. Hvordan man rejser sig igen, når man har mistet
sig selv i arbejdslivet, når telefonen ikke længere gløder,
og man bare er sig selv - et menneske.
En del af en leders job er at fyre - og måske selv blive
fyret. Kom bag ved, hvad det kan betyde for den enkelte.
Primadonnaledelse
- om at lede dygtige mennesker
Helle Hein
November 2026, Kl. 17.00-21.00 (dato bekræftes snarest.)
For mange handler ledelse om at sætte retning og
skabe resultater - men en af de største nøgler til
motivation ligger i at forstå, hvad der virkelig driver
mennesker. Helle Hein er ledelsesforsker og ekspert i
motivation, mening og arbejdsliv. Hun beskæftiger sig
med Primadonnaledelse - en motivationsbaseret
ledelsesteori, der hjælper dig med at forstå og lede
forskellige typer medarbejdere med respekt for deres
indre drivkraft.
Bliv klogere på forskellige motivationstyper - og lær,
hvordan du som leder kan motivere mere præcist og
meningsfuldt. Hør bl.a. om, hvorfor én type brænder for
sagen, mens en anden bare vil hjem kl. 16 - og hvordan
du kan lede begge med samme respekt.